Bjærget er fuldt af Violer,
og i Græsset er der vilde Bær,
du Mand i de dybe Dale
ved ikke, hvor lykkelig jeg er.
Der sejler en Sky paa Himlen,
som et sagteligt Smil gaar den hen,
vel mødt, min unge Broder,
vel mødt, min fjerne Ven.
Langt borte gaar Faarenes Klokker,
ustandseligt Klangene vælder,
ak hvor har jeg trængt til at høre
den Pludren af sorgløse Bjælder.
Jeg sidder og hviler mig i Bjærget,
mens Bjælderne bingler og bangler,
jeg er blevet et Græsstraa paa Engen,
der er intet i Verden jeg mangler.
Jeg bringer ingen Kostbarheder med mig
fra Bjærget til de dybe Dale,
men I kan finde Skyer i mine Øjne
og Dyrebjælder i min Tale.
I kan se Træerne i mine Øjne
og Lysets bestandige Forandring,
og det er alle de Kostbarheder
jeg bringer hjem fra min Vandring.