Alt det der sker! Først Hæk i Brud,
og nu sprang blaa Syrener ud,
og hvilken Vej Du følger,
en Duft imod Dig bølger.
Den Vaar, Du gik og fabled om,
som tyste Blomsterskibe kom,
staa ikke tryllebundet,
om lidt er alt forsvundet, —
men spring ombord og mød den Bør
af Duft og Drøm, før Vaaren dør,
før disse tyste Skibe
er blevet Røg og Stribe.