Jeppe Aakjær (1866–1930)

Jørgine var en Pige alt udaf Bondestand;

hos Bitte Jens i Traanum der tjente hun forsand.

Hun klædte sig en Søndag sent i Tyl og Mouselin

og satte sig i Kanten af den gule Lupin.

Det var alt ved de Tider, da Katten lister hjem

og slikker sine Poter, mens Natten bryder frem;

men Soren stod der søndenomm’, hvor Kløvren er saa fin;

saa fik han ogsaa Higen mod den gule Lupin.

Han bad om hendes «lille Haand», mens grumme skjævt han lo;

hun rakte tvende, skjønt de var ret store begge to;

saa bad han om et Kys og fik gelik et halvt Dusin;

thi gavmild er du Kvinde, i den gule Lupin.

Saa tog han Pigens Haand og Mund og hendes bange Barm;

han krysted Nakkens brune Rund, saa Hjertet slog Allarm.

Saa tog han, hvad der ellers var i Tyl og Mouselin,

mens Ørentvister sværmed om den gule Lupin.

Men da Jørgine vaagned, da var hun bleven kold;

den frække Soren havde forlængst sagt Gud i Vold.

Og Maanen keg saa spørgende paa Knæ og Skjørtelin,

og Duggen drap saa sørgende fra gule Lupin.

Saa blev hun først forkølet og siden — meget mer;

det er jo at beklage, men slige Fejler sker,

saa længe Piger sætter sig i Tyl og Mouselin

hos falske Mænd som Soren i den gule Lupin.