Der kom en Skrædder til vor By:
Klip-Klap og Klip!
Han skulde mig en Kjortel sy.
Klip.-Klap og Klip!
Men saadan skar han af og fra
— eja, af og fra —
at der kom Bukser ud deraf.
Klip-Klap og Klip--Klap og Klip!
Da Næven jeg i Bordet svang,
Klip-Klap og Klip!
saa Saksen over Kovsen sprang,
Klip-Klap og Klip!
„Af Bukser har jeg mer end nok —
heja, mer end nok!
og fler betales med min. Stok! —
Klip-Klap og Klip Klap og Klip!
Der stod to Tøfler for en Dør,
Klip-Klap og Klip!
hvor aldrig jeg saa Tøfler før,
Klip-Klap og Klip!
Og da jeg ind i Sengen saa,
eja, Sengen saa,
den Skrædder bag min Datter laa,
Klip-Klap og Klip-Klap og Klip!
Den Maane grined grumme fæl,
Klip-Klap og Klip!
da jeg tog Skræd’ren ved hans Hæl,
Klip-Klap og Klip!
Og over Kaalgaarddigets Bræm,
— heja, Nældebræm —
jeg hjalp ham lidt ad Vejen hjem,
Klip-Klap og Klip-Klap og Klip!
Hans Fingerbøl, en Kjende klemt,
Klip-Klap og Klip!
det havde han i Sengen glemt,
Klip-Klap og Klip!
Og Tøsen, som min Datter fik,
eja, nødig fik!
den ligned Skræd’ren paa en Prik,
Klip-Klap og Klip-Klap og Klip!
Nu sidder jeg bag Vindvets Læ
— Klip-Klap og Klip —
og fimper Barnet paa mit Knæ,
Klip-Klap og Klip!
Det peger ud paa Lam og Føl,
heja, mine Føl!
og leger med hans Fingerbøl —
Klip-Klap og Klip-Klap og Klip!