Valgsang(1901.)Store Dag, Alvorsdag,da et Folk sin Harme køler,da paa Sværdets Eg det føler,før det ordner sig til Slag;se, dens Gry i Østen lyser,Sundet spejler alt dens Skjær. Højre gyserved at vide Dagen nær.Borgermænd, Arbejdsmænd,I som surt for Brødet sliderog endda fra alle Sidermøder Haan og Præsteskjænd,sørg I for, før Dagen hælder,at hver Mand i Rækken ved, hvad det gælder,inden næste Sol gaar ned.— Se mod Øst, se mod Vest;allevegne Svøben hviner,Frækheds Spand for løse Linerstormer frem til Sejersfest;skal vi ogsaa op i Kanen?Svaret ejer Folket selv; Vejen, Banengaar tilsidst, hvor Folket vil.Vælgerfolk, giv nu Agt:Der er ingen Fryd i Landet,Eng og Ager er forbandet,der hvor Retten ej har Magt.Men et Folk faar aldrig Gaver;for at sejre maa det slaa; ikkun Slavertør den Tale ej forstaa.Borgermænd, Frihedsmænd!stem dem ned de visne Hænder,der kun grisk om Pungen spænderi et sygt, krampagtigt Spænd.Os vort Brød i Munden kvalmer,Daarens Tale nævnes Kløgt, Livet falmerunder disse Hænders Røgt.Men fra Syd kommer Vaar;Frosten gjør det ikke længer,Marken Stodderkaaben slænger,Skoven stryger op sit Haar;alle gamle Skrog skal isne,thi naar hver en Mand har stemt, er det Visnefulgt tildørs med Klokkeklemt.Alderdom, Usseldom,gaa og græd blandt dine Grave,pak dig hen til Kongens Have,der hvor Ploug end spøger om!— Vælger, riv dem af Kothurnen,rist dem nu en Runesten; Stemmeurnen —lad den rumme Højres Ben!