Rom

        Fra omkring 1600 var det ikke længere pilgrimsrejser som trak folk til Rom. De unge lærde og adelige besøgte pavestaden som del af en dannelsesrejse, som oftest også omfattede Paris, Leiden eller Wittenberg. Af deres bevarede stambøger kan ses hvordan de benyttede lejligheden til at opsøge ansete fag- eller standsfæller.

        Ved år 1800 havde de danske Rom-ophold skiftet karakter. Byen var nu ikke blot én af flere stationer på rejsen: man drog til Rom for at opholde sig dér i længere tid, ofte en årrække, og kunstnere og digtere udgjorde flertallet af de danske ’romere’. Det økonomiske grundlag for disse rejser var i reglen en kongelig understøttelse. Skandinaverne udgjorde en gruppe (indtil omkring 1850 sammen med tyskerne), som daglig mødtes på en stamknejpe og i fællesskab gjorde udflugter i Roms omegn. Billedhuggeren Bertel Thorvaldsen opholdt sig i Rom 1797-1838 og var gruppens ubestridte midtpunkt.

        Som den dag i dag bød Rom på enestående seværdigheder: ruiner fra oldtiden, paladser og kirker fra renæssance og barok, store kunstsamlinger og biblioteker, samt et malerisk folkeliv. På en tid da byen var hovedstad i Kirkestaten, satte paven og de utallige andre præster, sammen med de mange ydre manifestationer af den katolske kirke, deres præg på byens liv — et præg som i reglen ikke begejstrede de danske gæster. Skønt H. C. Andersen to gange opholdt sig i Rom i månedsvis, tilegnede han sig hverken begyndelsesgrundene til det italienske sprog eller nogen virkelig forståelse af katolicismen. Så meget mere forbavsende er det at han i sin roman Improvisatoren (1835) formåede at skildre Rom som set med italienske øjne.

— Bobé, L. (red.), Rom og Danmark gennem Tiderne, I — III.1, 1935–1942.

— Ritzau, T. & K. Ascani (red.), Rom er et fortryllet Bur, Den gyldne epoke for skandinaviske kunstnere i Rom, 1982.

— Künstlerleben in Rom : Bertel Thorvaldsen: der dänische Bildhauer und seine deutschen Freunde, Nürnberg 1991 [omfattende udstillingskatalog].