Ottave Rime

        Ottave Rime ell. (Talordet i Enkelttal) Ottava, »Oktave«, ital. Strofeform, der spiller en stor Rolle i Kunstdigtningen, og som vistnok stammer fra den ital. Folkedigtnings Rispetti; den bestaar af otte jambiske Verslinier, hver opr. paa elleve Stavelser. Rimstillingen er korrektest abababcc og alle Rimene kvindelige; men de ikke-romanske Digtere lader hyppig kvindelige og mandlige Rim veksle og benytter friere Rimstillinger for de tre første Rimpars Vedk. Ofte gaar O. R. blot under Navnet »Stanzer«, uagtet dette Ord egl. betyder Strofer i al Alm. Den ital. Renaissances Epikere — Poliziano, Pulci, Bojardo, Ariosto, Tasso — og deres senere Efterfølgere (Marini, Tassoni, Forteguerri) har bestandig benyttet de rolig fremskridende og dog afvekslingsrige O. R.; ogsaa i ældre og nyere Tid Spanierne (Espronceda) og Portugiserne (Camões). Romantikken ved Aar 1800 bragte Strofeformen højlig i Mode rundt om i Landene, — her kan navnlig mindes om Byron’s Childe Harold og Don Juan. I den dansk-norske Digtekunst har Digterne tit anvendt den: Oehlenschläger, J. L. Heiberg, Hauch, Ibsen, Molbech, E. v. d. Recke, men især Paludan-Müller (»Danserinden«, »Luftskipperen og Atheisten«. »Adam Homo«).