Rist, Johann, tysk Digter, født i Ottensen 8. Marts 1607, død i Wedel ved Elben 31. August 1667. Han studerede Teologi ved forskellige Universiteter, f. Eks. Rostock, Utrecht og Leyden, blev Huslærer og Præst, kronet af Ferdinand III som Digter og adlet 1653. Han arbejdede ihærdigt for at forædle det tyske Sprog, blev Medlem af Pegnitz’ »Blumenorden« og af »fruchtbringende Gesellschaft«, stiftede selv sammen med ligesindede »Der Elbschwanenorden«. Rist har skrevet allegoriske Dramaer, som »Das Friede wünschende Deutschland« (1647) og »Das Friede jauchzende Deutschland« (1653) og en Række aandelige Sange, der synges den Dag i Dag, som »Lasset uns den Herren preisen«, »O Jesu, meine Wonne« og »O Ewigkeit, du Donnerwort«. Goedike og Goetze har udgivet »Dichtungen von Johann Rist« i »Deutsche Dichter des 17. Jahrh.«, 15. Bd (1885).
Litteratur:
Th. Hansen, »Johann Rist und seine Zeit« [Halle 1872]; K. Th. Gaedertz, »Johann Rist als niederdeutscher Dramatiker« [»Jahrb. für nord. Sprache«, VII, 1881]; O. Kern, »Johann Rist, als weltlicher Lyriker« [1910].
C. Behrens in Salmonsens konversationsleksikon, 2. udg., 1915–1930, Bd. XX, pp. 231–232.
1606
Rist født i Ottensen, Holstein.
1613
Første tobakdyrkning i Englands nordamerikanske kolonier.
1616
Det Ostindiske Kompagni oprettes.
Danmark får kolonien Trankebar i Indien.
1618
30 års krigen. (1618–1648)
1625
Første kompagni til Afrika-handel oprettes i Danmark.
1631
Nyboder opføres til flådens folk i København.
1634
Rist: Musa Teutonica.
1637
Descartes og Fermat skaber uafhængigt af hinanden den analytiske geometri.
Pesten hærger Danmark. 5.000 dør i København.
1639
Det første guldhorn findes ved Gallehus.
1641
Maren Splids anklages for trolddom og brændes på bålet.