Thomas Moore (1779–1852)

Moore [mu._ə], Thomas, irsk-engelsk Digter, f. 28. Maj 1779 i Dublin, d. 26. Febr 1852 ved Devizes. Han var Søn af en fattig kat. Vinhandler i Dublin, ved hvis Univ. han 1793 blev immatrikuleret. Her knyttede han et intimt Venskab med en af den irske Frihedsbevægelses Ledere Robert Emmet, og skønt han ikke selv tog nogen Del i Bevægelsen — R. Emmet synes helt at have holdt ham uden for sine Planer — kunde de to mislykkede Opstande 1798 og 1803 og Vennens Heltemod og Martyrdød naturligvis ikke undlade at gøre et stærkt Indtryk paa ham. 1799 rejste han til London for at fuldende sine juridiske Studier og for muligvis at finde en Forlægger for sin Oversættelse af Anakreon. Det lykkedes, og Odes of Anacreon udkom 1800 med en Dedikation til Prinsregenten, af hvem Irland da ventede sig Støtte. Oversættelsen gjorde Lykke, og M., der allerede i Dublin havde været velset overalt p. Gr. a. sit muntre Lune og sine musikalske Talenter, blev i de kommende Aar Londonselskabets let forkælede Yndling. 1801 udgav han en Samling ret ubetydelige Digte: Poetical Works of the late Thomas Little, væsentlig af samme lette Erotiske Art som de anakreontiske. 1803 skaffede hans formaaende Venner ham et Embede paa Bermudasøerne; Opholdet der passede ham dog ikke, og til sin senere Ulykke fik han Lov til at lade det bestyre af en Vikar. Efter sin Tilbagekomst udgav han 1806 Odes and Epistles, der blev skarpt kritiseret af Jeffrey i Edinburgh Review. M.’s keltiske Blod reagerede saa heftigt, at det nær var kommet til Duel, og da Byron i English Bords and Scotch Renewers gjorde spottende Bemærkninger herover, fremkaldte dette en Udfordring fra M. Der blev dog heller ikke noget af denne Duel; Striden endte med et livsvarigt Venskab mellem de to Digtere. Allerede 1797 havde en Forlægger i Dublin anmodet M. om at sætte Ord til en Samling gl. irske Melodier. M. paatog sig Arbejdet, og Resultatet blev Irish Melodies, der udkom i Hefter fra 1807—34. Det er M.’s betydeligste Værk, vel det eneste, der endnu har virkelig Liv. Det er ikke, som det ved første Øjekast synes, egentlig Erotiske Digte; at de har faaet denne Form, skyldtes dels M.’s egen Natur og dels de Melodier, hvortil de skulde synges. Den elskede er Irland selv, Elskeren Frihedshelten Robert Emmet ell. Lord Edward Fitzgerald. Som et Slags Sidestykke til Irish Melodies fulgte 1818 første Hefte af National Airs (6. og sidste Hefte udkom 1827), der dog langtfra naar Forbilledet, og endnu svagere er en Samling religiøse Digte Sacred Songs, der udkom 1816. Allerede tidligere havde M. forsøgt sig i Satiren, men først i The Twopenny Post Bag (1813) — hvori han bl. a. ubarmhjertigt hudfletter Prinsregenten — fandt han den Form, der passer for hans lette spillende Vid. Til samme Genre hører The Fudge Family in Paris (1818) og Fables for the Holy Alliance (1823). The Fudge Family skrev M. i Paris, hvor han var flygtet hen for at undgaa Fængsling. Hans Vikar i Bermudasembedet havde nemlig bortsvindlet c. 6000 £, som M. var ansvarlig for og ikke var i Stand til at betale. Vel under Indtrykket af den Folkeyndest, Byron’s orientalske Digte nød, udgav M. 1817 sin Lalla Rookh, an oriental Tale, som hans Forlægger honorerede med 3000 £. Med den naaede han sin Berømmelses Højde og ansaas af mange for Englands betydeligste Lyriker; men blev han overvurderet den Gang, er han nu til Gengæld vurderet under Fortjeneste. Han har i Irish Melodies skrevet Digte af en cantabil Skønhed, der ikke indtil da var naaet af nogen anden eng. Digter — Burns undtagen —, og som metrisk Fornyer har hans Indflydelse været betydelig. Foruden de allerede nævnte Værker har M. forfattet en Rk. Prosaarbejder, der mest handler om irske Emner og Personer: den ret mislykkede History of Ireland (1839—46) samt Life of Sheridan (1825) og Life of Lord Edward Fitzgerald (1831). — 1819 havde Byron foræret M. første Del af sine Memoirer — Resten fulgte 1821 —, for at M. ved Forskud fra en Forlægger kunde skaffe sig Penge. Manuskriptet blev med Byron’s Tilladelse solgt til Murray, men efter Byron’s Død formaaede hans Slægt og Venner M. til at brænde det. Som Erstatning paatog M. sig saa at udarbejde en Levnedsskildring Letters and Journals of Lord Byron with Notices of his Life; den udkom 1830 og er stadig, trods sine Mangler, Hovedkilden til vor Viden om Lord Byron. — M.’s forsk. Værker er mange Gange udgivne; han besørgede selv en samlet Udg. af Poetical Works (10 Bd, London 1840—43), Poetical Works ed. by W. M. Rossetti (1872 og 1880); Poetical Works ed. by Godley (Oxford 1910). Lord John Russell udgav: Memoirs, Journal and Correspondence of Th. M. (8 Bd, London 1853—56). (Litt.: Symington, Th. M. [Lond. 1880]; Stephen Gwynn, Th. M. [Engl. Men of Letters, 1905]; J. P. Gunning, M. Poet and Patriot [Dublin 1900]. En dansk Skildring af M. som Digter findes i G. Brandes, »Naturalismen i England«).