Guido Guinizelli (c. 1230–1276)

Guinicelli [guini’t∫el.i], Guido, ital. Digter, f. c. 1230 i Bologna, d. 1276. Han var Jurist, af en fornem Ghibelliner-Slægt og var Indehaver af forsk. Dommerembeder o. a. retslige Embeder. Da den politiske Retning, han tilhørte, led Nederlag, maatte han 1274 tillige med sine Partifæller gaa i Landflygtighed, hvor han døde. Som Digter nød han stor Anseelse og maa betragtes som Hovedet for den bolognesiske Skole, der væsentlig forberedte Dante’s Fremtræden; den »guddommelige Komedie«’s Forf. omtaler da ogsaa G. med stor Veneration, baade i »Skærsildens« 26. Sang og i De vulgari eloquentia. G. begyndte med at efterligne Provençalerne og disses sicilianske og toskanske Efterlignere, men hævede sig til større Ejendommelighed og en friere Stil, navnlig i den af hans Samtid højt berømmede, filos. Canzone om Kærlighedens Væsen, hvori en udpræget idealistisk Opfattelse gør sig gældende. Hans Digte er for øvrigt ikke mange i Tal. De er udgivne i T. Casini’s Rime dei poeti bolognesi del secolo XIII (Bologna 1881).