Nils Collett Vogt (1864–1937)

Vogt, Nils Collett, norsk Digter, f. i Oslo 25. Septbr 1864, blev Student 1884 og udgav i 1887 sine første »Digte«, som han maatte tage til Kjøbenhavn for at faa Forlægger til. Tidens Digtning i Norge var strengt realistisk og der var liden Interesse for Vers. V. var begejstret Tilhænger af de nye radikale Idéer i Kunst, Politik og Samfundsliv, og hans Roman »Familiens Sorg« (1889) gav en lidenskabelig, ensidig Skildring af en ung Mands Kampe og Trængsler for sine Idéers Skyld inden for en konservativ Embedsmandsfamilie. V. rejste udenlands; Skønhedsindtrykkene, særlig i Italien, virkede befriende og berusende paa ham, og Digtsamlingen »Fra Vaar til Høst« (1894) indeholdt Digte af stormende Jubel, ved Siden af de Toner af Oprør og Trods, som havde præget den første Samling. I en lang Række Digtsamlinger har V. senere uddybet sin mandige og pragtfulde Lyrik: »Musik og Vaar« (1896), »Det dyre Brød« (1900), »Fra Kristiania« (1904), »Septemberbrand« (1907), »Hjemkomst« (1917), »Ned fra Bjerget« (1924) og »Vind og Bølge« (1927). Der er i alle V.’s Digte en frisk og kraftig Rytme, som alle Norske med Glæde kender igen som særlig norsk, og samtidig en Ægthed i Lidenskaben, en Inderlighed i Følelse og Stemning, som griber enhver Elsker af Poesi. Hans Idealer er vedblevet at være de samme, men med Alderen er Udtrykkene for Begejstring og Smerte blevet rigere, mere fuldtonende, og den kunstneriske Form mere overlegen. Ved Siden af at være en herlig Lyriker, er V. en fremragende Menneskekender og Skildrer; Fortællingen »Harriet Blich« (1902) var en ægte Oslo-Skildring, og hans Skuespil har vist sig fortrinlig egnet for Scenen. Fortællingerne »Mennesker« udkom 1903; hans interessante første Drama »To Mennesker« (1904) opførtes paa Nationalteatret; men først med »De skadeskudte«, oprindelig udgivet i Samlingen »Spændte Sind« (1910), vandt V. sin Sejr som Dramatiker paa Nationalteatret, som senere fulgtes af »Therese« (1914). V. har en ypperlig, naturlig og malende Replik, og der er Stemning, Fantasi og Menneskekundskab i hans Skuespil. I 1913 udkom »Moren«, i 1920 »Karneval«. V. er ogsaa en fremragende Journalist, som har tilført norsk Kulturliv originalt og levende Stof. Af hans Artikler er udgivet »Smaa Breve fra Finmarken« (1918) og »Levende og Døde« (1922). ( Litt .: Nærup , »Stemninger og Skildringer«; Elster , »Illustreret norsk Litteraturhistorie«, II, S. 588).