Paul Scarron (ca. 1610–1660)

Scarron [ska’rå], Paul, fransk Digter, født i Paris 4. Juli 1610, død samme sted 7. Oktbr 1660. Han var Søn af en Parlamentsraad og skulde have været Gejstlig; men det ungdomskaade og vilde Liv, han førte som 20-aarig, voldte, at der ikke blev noget heraf. Da han var 27 Aar, blev han i den Grad medtaget af smertefuld Gigt, at han knap kunde røre sig, og siden var han bestandig fængslet til Lænestolen. Men hans gode Humør var ikke desto mindre uopslideligt, og sin gode Appetit havde han da heldigvis ogsaa i Behold. Ved sine Skrifter og paa anden Vis skaffede han sig et rigeligt Udkomme, et muntert Selskab flokkedes i hans Hjem, og man interesserede sig for ham paa højeste Steder. 1652 blev han endog gift med den smukke og begavede Françoise d’Aubigné, siden berømt som Mme de Maintenon, dengang en fattig og forældreløs ung Pige; de Omgivelser, hvori hun nu kom til at færdes, fik megen Betydning for hendes Udvikling, og hun var Scarron en trofast Plejerske til hans Død. Han selv bevarede sit lyse Sind lige til det sidste Øjeblik. Overensstemmende hermed er alle hans litterære Arbejder Vittighedsværker, i sin Tid overordentlig læste og beundrede, nu for det meste kun af historisk Interesse. Bedst er hans Fortælling Roman comique (1651), ɔ: Skuespillerromanen, den burleske Beretning om et rejsende Skuespillerselskabs Hændelser; man har i den villet finde Paavirkning af Spanieren A. de Rojas’ Viaje entretenido. Blandt hans andre Værker kan fremhæves en Travesti af Vergil’s Æneide og en halv Snes Lystspil, alle eller saa godt som alle efter det spanske, — Jodelet ou le maître valet og Don Japhet d’Arménie er vel de heldigste. Udgivelse af hans Œuvres complètes i 10 Bd (Paris 1737) og i 7 Bd (smst. 1786).

P. Morillot, S. et le génie burlesque [Paris 1888].