Vincenzo Monti (1754–1828)

Monti [↱monti], Vincenzo, ital. Digter, f. 19. Febr 1754 i Alfonsina (i Prov. Ravenna), d. i Milano 13. Oktbr 1828. Han skulde have været Jurist og studerede Faget ved Ferrara’s Univ., men med liden Iver, thi Poesien tiltrak ham langt mere, han fordybede sig begejstret i Dante, og hans første digteriske Forsøg fik den pavelige Legat, Kardinal Borghesi, til at interessere sig for ham og tage ham med til Rom. Der blev han Sekretær hos en Nevø af Pave Pius VI og helligede sig ganske Digtekunsten, først Lyrikken, men siden han havde lært Alfieri personlig at kende, ogsaa Dramaet. Han skrev Tragedierne Aristodemo og Galeotto Manfredi, der omgav hans Navn med en saadan Glans, at en ung Romerinde skænkede ham sin Haand, blot fordi han havde digtet Aristodemo. Hans Berømmelse steg, da han 1793 udsendte det Dante’sk beaandede Digt La Basvilliana, hvis ydre Anledning var, at en republikansk Udsending fra Frankrig, Nicolas de Bassville, var bleven myrdet i Rom, og som strømmede over af Harme mod den franske Terrorisme. Snart kom Revolutionens Bølger til at rive M. med sig. Han blev Ven med General Marmont og begav sig efter hans Indbydelse til Firenze; siden tildeltes der ham i Milano et Par Embeder af den cisalpinske Republiks Regering, men der var stadig Fjender og Misundere, som hindrede, at den antirepublikanske Basvilliana’s Forf. fik fast Fod i nogen anselig og indbringende Stilling, uagtet han nu digtede i formelig jakobinsk Aand. Fattig og syg fik M. endelig en Understøttelse af Ministeren Marescalchi, og da han havde besunget Sejrherren ved Marengo, blev han efter Bonaparte’s Foranstaltning ansat som Prof. i Litt. ved Pavia’s Univ. (1802—04), derpaa — under det ital. Kongedømme — Napoleon’s Hofdigter og Historiograf, med en betydelig Aarpenge, Ordensdekorationer og andre Æresbevisninger. Nu stemte han da ogsaa Lyren til Kejserens Pris i høje Toner og ingenlunde altid lige heldig. Men 1815 bragte en ny Tingenes Tilstand i Italien, og nu besang M. de nye Magthavere. Som man ser, var M. ikke nogen staalsat Karakter, — heftig angreben er han derfor bleven (men ikke mindre heftig forsvaret); han var et udpræget Fantasimenneske, og bøjelig, behændig og eklektisk er han ligeledes i sin Kunst. Han havde let ved at komme i Begejstring og let ved at udforme denne metrisk; med hans store Naturgaver var det intet Under, at han i en Aarrække stod som Italiens mest fejrede Digter. Sin medfødte Smag og Formevne uddannede han ved megen poetisk Læsning, saa at han tit havde vanskeligt ved at undgaa Reminiscenser, og ved et filologisk Studium af Oldtidens klassikere, der bl. a. satte Frugt i en smuk Overs. af Iliaden (1810, forbedret Udg. 1812), og som foranledigede hans vidtdrevne Benyttelse af det antikke, mytologiske Billedsprog, selv hvor Emnerne var moderne. Foruden de to nævnte Tragedier skrev M. en tredie, den republikansk farvede, ret storslaaede Caio Gracco (1800); af hans Digte er foruden Basvilliana at nævne Musogonia (1793), Il Fanatismo, La Superstizione, Il Pericolo, Prometeo (1797) og Mascheroniana (1802, til Minde om en Ven), alle indeholdende store Skønheder. Paa sine gl. Dage drev han ital.-filologiske Studier med Held, angreb Crusca-Akademiet og værgede i en Satire den poetiske Klassicisme mod Italiens unge romantiske Skole. M.’s samlede Værker er udg. 1821—28 (Bologna) og 1839—42 (Milano, ved Resnati); hans Digterværker ved Carducci (4 Bd, Firenze 1858—69), Poesie liriche ved T. Cassini (Firenze 1891). Bøger om hans Liv, Forfattervirksomhed og Indflydelse har man af G. Pagni (Firenze 1828), A. Monti (Rom 1873), Cantù (Milano 1879), L. Vicchi (Rom 1887), Garavini (Genua 1889) og B. Zumbini (Firenze 1894); en Brevsamling er udg. af Mazzatinti og Bertoldi (Turin 1894—96).
1754
Monti født i Alfonsine i Ravenna.
1755
Jordskælv i Lissabon dræber 60.000.
1756
Syvårskrigen (1756–1763) udkæmpes i Europa og kolonierne.
1764
Josef II krones til romersk konge. Han bliver tysk-romersk kejser i 1765.
Jens Schielderup Sneedorff død.
1766
Aalborg Stifttidende udkommer første gang.
Christian VII (1749–1808) udråbt til konge.
1767
August Wilhelm Schlegel født i Hannover.
1768
James Cooks opdagelsesrejser i Stillehavet (1768–1779).
1769
Dampmaskinen begynder at få industriel anvendelse.
1770
Trykkefrihed indføres indtil censurens genindførelse 20/10 1773.
1771
Struensee ved magten.

Jens Juel:
Johann Friedrich Struensee, 1771. Schloss Celle.
1776
De amerikanske kolonier vedtager deres uafhængighedserklæring.
1781
Immanuel Kant udgiver Kritik der reinen Vernunft (Kritik af den rene fornuft).
1783
Brødrene Montgolfiers varmluftballon gennemfører den første frie bemandede flyvning i Paris.
1784
Den 16-årige Frederik VI (1768–1839) overtager regeringsmagten fra sin sindssyge far.
1788
Ophævelse af stavnsbåndet.
1789
Den franske revolution bryder ud.

Jean-Pierre Houel: Vue du siège et prise de la Bastille.
Den franske nationalforsamling vedtager Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder.
1790
Danmarks første dampmaskine i Holmens Ankersmedie.
Immanuel Kant udgiver Kritik der Urteilskraft (Kritik af dømmekraften).
1791
Mozarts opera Tryllefløjten uropføres i Wien.
1793
Louvre åbner som offentligt kunstmuseum i Paris.
1796
Alois Senefelder opfinder litografien.
1797
Caspar Wessel, bror til digteren Johan Herman Wessel, giver en geometrisk fortolkning af de komplekse tal.
1798
Napoleon invaderer Egypten.
Peter Frederik Suhm død.
1799
P. A. Heiberg idømmes landsforvisning pga. artiklerne »Politisk Dispache« og »Sprog-Granskning«.
1801

C. A. Lorentzen:
Slaget paa Rheden 2. april 1801, 1802, olie på lærred, 123 × 205 cm.
Frederiksborg Nationalhistorisk Museum. ⌘1802
Oehlenschlägers Digte (1803) udkommer.
1803
Napoleonskrigene (1803–1815).
1806
Det Tysk-romerske Rige opløses.
Napoleon besejrer de preussisk-sachsiske tropper ved Jena og Auerstedt. Weimar plyndres af franske tropper.
1807
København bombarderes af englænderne.

C.W. Eckersberg:
Københavns Bombardement, 1807. Københavns Bymuseum.
1808
Christian VII død. Frederik VI (1768–1839) som har haft regeringsmagten siden 1784, udråbes til konge.
Danmark erklærer Sverige krig.
1812
Napoleon invaderer Rusland.
1813
Dansk statsbankerot og penge nedskrives med ⅙ af pålydende værdi.
1814
Danmark taber Norge som kommer ind under svensk herredømme.
Wienerkongressen (1814–1815) omorganiserer Europa efter Napoleonskrigene og indleder restaurationstiden.
1815
Napoleon lider sit endelige nederlag ved Waterloo.
1819
Jødeforfølgelser i København.
Landets første dampskib, Caledonia, indsættes mellem København og Kiel.
H. C. Andersen flytter fra Odense til København.
1820
Dr. Dampe deporteres.
Fysikeren H. C. Ørsted opdager elektromagnetismen
1821
Cauchy udgiver Cours d’Analyse.
1825
Jernbanen mellem Stockton og Darlington i England åbner, den første offentlige jernbane med damplokomotiver.
1828
Monti død i Milano.