Harald Kidde (1878–1918)

Kidde, 1) Harald Henrik Sager, dansk Forf., f. 14. Aug. 1878 i Vejle, d. 23. Novbr 1918 ved Hareskov. Faderen var Amtsvejinspektør, og K. fulgte ham fra lille paa hans Rejser — Vejles Topografi skinner da ogsaa som landskabelig Baggrund gennem de fleste af K.’s Bøger. 1898 blev K. Student, studerede kort Tid Teologi, men udsendte allerede sin første Bog »Sindbilleder« 1900, efterfulgt af den store episke Digtning i Romanform »Aage og Else — Døden — Livet« (1902—03). En udpræget poetisk Melankoli og Frygt for Livets Vederhæftighed, i Familie med tyske Romantikeres som Novalis, ell. Schack Staffeldt, kendetegnede disse smukke, men enstonende Bøger. Og væsensforskellig er ikke K.’s senere Produktion, Prosaskrifterne »Luftslotte« (1904), »De Blinde« (1906), »Loven« (1908): En Kamp for at afvinde Sproget Udtryk, der karakteriserer et højst nervøst og meget differentieret Sjæleliv, og ved Siden af en stor Vaghed, der i Længden afslapper Læseren. Efteraaret 1909 udkom »Den Anden«; det flg. Aar den noget overspændte psykologiske Roman »De Salige«, og 1912 den gribende Menneskestudie »Helten« med landskabelig Baggrund fra Anholt; kort før hans Død kom den store sociale Roman »Jernet«. K., der i længere Tid efter sit Giftermaal opholdt sig i Sverige, har et Fysiognomi saa ganske uligt nogen anden dansk Digters.
2) Hans Hustru, Astrid Margrethe, f. Ehrencron Müller, f. 4. Jan. 1876 i Kbhvn. Hun studerede i mange Aar Musik, hvad fl. af hendes Bøger bærer Spor af, indtil en Nervelidelse tvang hende til at opgive Musikken. Hun ombyttede den med Litt., debuterede 1901 med en Samling »Eventyr«, skrev derefter 3 andre Eventyrsamlinger og samlede større Opmærksomhed om sit Navn ved den fine Kvindeskildring »Lille Fru Elsebeth« (1904). Helt fri for Maner var ikke hendes næste Bog »Den signede Dag, Fortælling fra Østerlide Præstegaard« (1905), men de to flg. »De stille Stuer« (1906) og »Fru Hildes Hjem« viste en stærkere Oprindelighed og Fordybelse i Opgaven. Efteraaret 1909 kom en større Fortælling »Forældrene«. Giftermaal med Harald K. og deraf følgende Overflytning for adskillige Aar til Sveriges store Skove og smaa Provinsbyer modnede i en paafaldende Grad A. K.’s Forfatterevne ved at paakalde hendes Fantasi. I flere Serier har hun fortalt om »Martin Willén’s underlige Hændelser« og under Paavirkning af S. Lagerlöf’s Digtning og ud af ægte svensk Stemning og Tradition fortalte hun om »Kavallererne fra Enghave« (1913), »Skriveren fra Filipstad« (1918), »Over Sukkenes Bro« (1919) m. fl.
1878
Kidde født i Vejle.
1882
Danmarks første telefoncentral med 22 abonnenter.
P.S. Krøyer rejste til Skagen for første gang.
1884
Christiansborg brænder.
Dagbladet Politiken udkommer første gang.
1888

Hip, hip, hurra! Kunstnerfest på Skagen, 1888, olie på lærred, 134,5 × 165,5 cm. Göteborgs konstmuseum.
1890
1901
Systemskiftet. Venstre overtager magten i Danmark efter at have været i flertal i folketinget siden 1872.
Engelske Dronning Victoria dør — Edward VII krones.
Per Lange født.
1903
Danmarks første biograf åbner i København.
Brødrene Wrights første flyvning.
1905
Einsteins første relativitetsteori.
1906
Ellehammer flyver.
Frederik VIII (1843–1912) udråbes til konge.
Nordisk Film grundlægges.
1910
Rigshospitalet indvies.
1912
Metersystemet træder i kraft.
Titanic synker.
1914
Første verdenskrig (1914–18) bryder ud.
1915
Danske kvinder får stemmeret.
1916

Slaget ved Somme.
1918
Første verdenskrig ender.
Kidde død i København.