Omar Khayyam (1048–1131)

Omar Khajjam [’omar-] fra Nishapur, pers. Videnskabsmand og Digter, f. i Midten af 11. Aarh., d. 1123. At han i sin Skoletid skulde have indgaaet et Triumvirat med den senere Minister Nizâm-el-mulk og Assassinerordenens Stifter Hasan Sabbâh, er kun et Sagn. Han var en stor Autoritet paa Matematikkens og Astronomiens Omraade, og Seldjuksultanen Melikshah overdrog ham tillige, med fl. andre fremragende Astronomer at foretage Observationer af Stjernehimmelen; han foretog tillige en Kalenderforbedring, som berømmes ogsaa af europæiske Fagmænd. Derimod regner Perserne ham ikke med bl. deres rigtige Digtere, fordi han ikke efter Skik og Brug skrev et Dîvân, men kun en Samling Rubaî (firlinede Strofer med epigrammatisk Tilsnit). I Virkeligheden læses O. K.’s Rubâi’er meget i Orienten, fordi de i al deres Uensartethed er et Genbillede af den sammensatte og paa Modsigelser saa rige persiske Folkenatur. De indeholder Opfordringer til Nydelse af Nuets Lyst, særlig Vinen, Anklager mod Skæbnen og Gud, Klager over Livets Ulykke og Menneskenes Intethed, men ogsaa etiske Grundsætninger, Afholdenhed og from Hengivelse i Guds Haand; og disse kraftige, fint turnerede Epigrammer, hvor lystig Humor veksler med bidende Spot, dyster Melankoli og from Sønderknuselse, er en af den persiske Litteraturs ejendommeligste Frembringelser. Men hele Samlingen er bleven saa forvansket ved uægte Tilsætninger, at man ikke i Enkeltheder kan afgøre, hvad der skyldes O. K. selv. — I Europa blev O. K.’s »Rubâijât« (ɔ: Samling af Rubâi’er) først ret bekendt ved Englænderen Edw. Fitzgerald’s geniale Parafrase deraf — thi en egl. Oversættelse er det ikke. Fitzgerald’s Værk vakte en stor og varig O. K.-Begejstring i England og Amerika, til Dels ogsaa paa Fastlandet. O. K.’s Værk blev gentagne Gange udgivet og oversat, og der er skrevet fl. Bøger og Artikler om »Rubâijât« end om nogen anden persisk Bog. Af Udgaver fremhæves: Nicolas’ (Paris 1857), Whinfield’s (Lond. 1883) og Heron-Allen’s (Lond. 1898), den første med fransk, de to andre med eng. Oversættelse. Af andre Oversættelser mærkes de tyske af Schack (Stuttgart 1878), Bodenstedt (Breslau 1881) og Fr. Rosen (Stuttgart, Leipzig 1909) og den eng. af Payne (1898). Paa Dansk: Arthur Christensen, »O. K.’s Epigram-Digte« (Kbhvn 1918). (Litt.: Dole’s Multivariorum Edition af Fitzgerald [2 Bd, Lond. 1898] og Ross’ Indledning til Fitzgerald-Udgaven [Lond. 1900]; Arthur Christensen, »O. K.’s Rubâijât« [Kbhvn 1903] og Recherches sur les Rubâijât de O. K. [Heidelberg 1904]. En Afh. af O. K. om Algebraen er udgiven af Woepche [L’Algébre d’Omar Alkhayyâmî [Paris 1851]).