Francesco Berni (1497–1536)

Berni, Francesco, ital. Digter, f. c. 1497 i Lamporecchio, d. 26. Maj 1535. Hans Fødeby ligger i Toscana, og i Firenze levede han til sit 19. Aar; saa tjente han i Rom hos den som Komedieforfatter berømte Kardinal Bernardo Divizio da Bibbiena, siden hos dennes Nevø, Angelo, endelig hos Biskoppen af Verona, Giberti. Han tilstaar selv, at han var en magelig Natur: at spise og sove var hans bedste Glæder, og han sled derfor højst ugerne i sine forsk. Herskabers Tjeneste. En Sygdom bragte Alvor i hans Sind (det synes, at han hældede til Luther’s Lære), og da der var tildelt ham et Kannikeembede, besluttede han at slaa sig til Ro i Firenze. Her levede han dog kun et Aars Tid; det hedder sig, at han blev forgivet efter Befaling af Hertug Alessandro af Medici, fordi han, hvem Hertugen i Forvejen var opbragt paa i Anledning af en Sonet, ikke vilde give Kardinal Salviati Gift. — B.’s Navn er især knyttet til hans Omdigtning af Boiardo’s Orlando innamorato. Den ældre Digters kraftigere Poesi var blevet for tung for den slappe og forfinede Generation: paa Fablen i den romantiske Epos kunde man slet ikke længere tro naivt, og Sproget trængte til Affiling, til at omformes i renere toskansk Skikkelse. Dette paatog B. sig, efter at allerede L. Domenichi havde forsøgt det, og den ny Orlando innamorato gjorde saadan Lykke ved sin burleske Tone og sit letflydende Sprog, at den helt fortrængte Boiardo’s indtil ned i 19. Aarh. Hvad B. ellers har digtet, gaar i samme Retning; det er væsentlig en Række Capitoli i Terziner og henved 40 Sonetter con coda, d. v. s. med en større ell. mindre Tilgift af Verslinier til de obligate fjorten, — en Form, som siden Burchiello’s Tid var bleven alm. i komisk ital. Poesi. I enkelte Digte er B. Satiriker og angriber bestemte Personer ell. Institutioner; men for det meste er han Humorist og holder sig til en munter, harmløs Passiar om et ell. andet dagligdags Emne, behandlet med let spillende Vid og betydelig Sprogkunst og Formevne. Snart er hans Capitoli anlagte som Lovtaler over »Aalene«, »Ferskenerne«, Hofdværgen Gradasso ell. — Aristoteles, snart er de i Brevform (til Kardinal Ippolito de’ Medici, Sebastiano del Piombo o. a.). Som det ses, er det just ikke høj ell. dyb Poesi, det her drejer sig om; men den passede til Tiden og fik mange Efterlignere, af hvilke dog ingen kommer B. nær, medens de i det hele overgaar ham i plump ell. tvetydig Kaadhed. — B.’s Opere burlesche udkom sammen med de andre »Berneske« Digteres i Firenze (1548—55), 2 Bd; alene er de bl. a. udkomne i Firenze 1881 (ved Virgili). Af hans Orlando innamorato er der en Mængde Udgaver, den ældste i Venedig 1541, den bedste i Firenze 1827—28. (Litt.: Virgili, F. B. [Firenze 1881]).