Kalliope
→
Dichter
→
Kaj Munk
→
Gedichtanfänge
Kaj Munk
(1898–1944)
Werke
Gedichttitel
Gedichtanfänge
Verweise
Biografie
Søg
Alle Gedichte von Kaj Munk auf Kalliope, alphabetisch nach der ersten Zeile des Textes geordnet. Die Liste kann verwendet werden, um ein Gedicht zu finden, wenn der Titel unbekannt ist.
A
Af Brittens Dygtighed, stod frem en Stat
Ak, knap begyndt er sommetider endt.
At Fuglelatter og Blomstersmil
At vi har været Fjender
Aah, Danmark, hvor dit Navn er blidt
B
Bag Bloddamps Taage, bag Mordbrands Røg
Bror Arbejdsmand, ja den er gal
D
Danmark, besudlet og bundet!
Danmark, Land af Hav og Himmel
[Danmark og Norden]
Danmark, Land af Hav og Himmel
[Danmarkssang]
De bygger Høfder ved Vesterhavet
De fanged Rævens Unger
De gamle, syge Mænd blev ved at lalle
Den lille Hr. Svale var Ungkarl
Der er et gammelt Kærnesprog
Der sad en Frø ved Dammen
Det gaar mod Aarets Ende
Det Indfald fik en Omnibus
De uartige Bremser gør den gode Ko Fortræd
Drenge, I Drenge, som døde
E
Engang to tykke Krager
En Hane og en And
En Herre med Doktorhat paa sit Haar
En Motorcykle den er vel nok en rigtig Svend
En Stork fløj hjemad med en Aal
En vandrende Pind er den kunstige Svend
F
Far og Mor og den lille Lis
Februar, kuldeklar, skarp og bar
Fjorde og Skoves
Fra Katteudstillingen lyder det
H
Heldet følger mig min Tro!
Herr og Fru And har længe boet
Hvad de aldrig forstaar, Hr. Minister
Hvad er det for en Dobbeltmand
Hvad rager det mig, det meste af Verden
Hvad var det dog, der skete?
Hvem er den Kvinde, høj og streng
Hvor er den graa, Novemberdagen
Hvorfor sidder du, Ven
Hvorfor vil du hejse Flaget, naar du tror, det er en Klud?
Hvor mørkt du ligger, du danske Kyst
Hvor skinner Solen dog mildt fra Syd
I
I Danmark bor den stride Vind
I kaster mod mit Ansigt Ord af Syre
J
Ja, vi elsker dette Landet
Javisst, Hr. Lærke, javisst, Hr. Stær
Jeg er Herren. Ingen ydermere
Jeg er kun Lyngen, ikke regnet stort
Jeg sa’e til Sofus, sa’e Grisen
L
Lidt ubetænksom pigeglad
Lille Kaj har drillet
Lolland, Lavland, Lerjordsslette
M
Man siger for et muntert Ord
Mester med den tunge Tornekrone
Min unge elskede kaster op
Mit Fædreland er Norden, hele Norden
N
Nu kræver Danmark af os, vi er stærke
Naar Gaasen lægger sig paa Æg
O
Og der er sunget længe nok
Ogsaa han! Som Salt i Hjertets Vunde
Op, Hertha, Veninde
P
Paa Reden laa en And
R
Regnen den er der det hele Aar
S
Satan vil sigte sin Hvede
Spartas Sønner, gaa frem! gaa frem!
V
Vi har en lille Fordvogn
Vi tror i Dag paa Danmarks skjulte Aand
Vor Hytte laa saa tryg og mild
Æ
Ængstelig og uden Ære
