Ludvig Holberg (1684–1754)

Alle Gedichte von Ludvig Holberg auf Kalliope, alphabetisch nach der ersten Zeile des Textes geordnet. Die Liste kann verwendet werden, um ein Gedicht zu finden, wenn der Titel unbekannt ist.

A

Aarsagen, hvi du leer, at vide jeg forlanger

C

Crispus Monsonius, en Skov- og Kammerjæger

D

Da Hevnen stilled var, hun Søvnens Gud anmoder

Da saadan Hendelse Fru Thetis kom for Øre

Den Elskov, som jeg først maa i min Sang beskrive

Den kiekke Slanges Fald Apollinem bevæger

De to Forliebtes Død Bubona gik til Hierte

Det store Ictys Fald i Floden hastig rygted,

G

Giør til Parnassum Vey, I himmelske Gudinder

H

Holdt op, Hans Mikkelsen, at skrive saadant meere!

Hvad hører jeg for Snak! O Himmel! er det muelig,

I

I Skovens Middelpunct Fru Fama haver Sæde

J

Jeg neppe fuld var otte Aar

Jeg siunger om en Krig, som en retfærdig Iver

Jeg, som mod Mennesker og Verdens onde Sæder

M

Man hørte andet ey i Skoven, end Ulykke

Men Cokkyks Undergang dog kunde ey udslette

Men Kitta endda med nedslaged Hoved stod

N

Nu efter Jovis Bud Skov-Guder og Gudinder

Nu Tiden stunded til, at Psylla skulde føde.

Naar, Hr. Magister! vi os Mennesker betragte

S

Sligt skede. Man end saae blandt Aadsler, døde Kroppe

Sylvanus pønsed nu paa aabenbare Feyde

Saa Mord, Fortvivlelse man alle Vegne hørte;

Saa syndig Lyst tog til med tusinde Ulykker

Saa ved sin Myndighed Skov-Guden Krigen endte

T

Til disse Sørge-Spill vor Nattergal var Kilde

V

Ved dette store Mord Gudindens Hevn blev mætted