Ei til Sangens Søn alene
Smile Muser venligt ned;
Selv en ynderiig Camene
Styrer vore lette Fjed,
Gratier om Venus dandse
I den haabefulde Vaar,
Og de lette Rosenkrandse
Bæver i det favre Haar.
Blomsterkjeder sammenbinde
Muser med fortroligt Baand,
See! hver byder sin Veninde
Søsterlig den skjønne Haand;
Polyhymnia antænder
Alles Sjæl til Harpens Klang;
Taus Terpsichore erkjender,
Føler, maler hendes Sang.
Leve alle Kunstens Sønner,
Deres Bane vorde blid!
Leve hver, som oplyst skjønner
Paa Genie og Kunst og Flid!
Vi til Pieriders Ære,
Alle glade stemme i:
Skjøn som deres Forbund være
Alle Kunsters Harmonie!