Ved det harmoniske Selskabs første Concert
1819
1819
Harmonie vort Samfunds Hæder,
Du forskjønner Livets Glæder,
Styrker Mod, opliver Haab,
Du i Kampens vilde Bulder,
Der, hvor Dødens Torden rulder,
Overstemmer Smertens høje Raab,
Dine Toner smelter, fryder
Dem, som Myrthekrandsen pryder,
Amor! i din Blomstervaar.
Du fremtryller Venners Minde,
Naar den aldrende Veninde
Favner Oldingen med sølvgraa Haar.
Ved din Svadas Tryllestemmer
Tvedragts Tigermod du tæmmer,
Ben omfavner atter Ven,
Og ved dine Himmeltoner
Fredens Engel atter throner,
Sværdet prydes med en Oliegreen.
Du den Unges Sjæl opliver,
Du ham Kraft og Attraa giver,
Til at vorde daadfuld Mand;
Dine høje Melodier
Ham til villigt Offer vier
For sin Gud, sin Drot, sit Fædreland.
Hjertets vældige Betvinger!
Du paa hellig Andagts Vinger
Hæver Sjælen til sin Gud.
Haabet seer den Seierkrone
Som nedlagt for Herrens Throne,
Venter den, der holder Kampen ud.
Vi et Alter for dig tænde,
Byd dets Lue varig brænde,
Hør os! dig paakalde vi.
Dine Toner dybt og længe
Vore Hjerter gjennemtrænge,
Himlens fagre Datter, Harmonie.