Hvad høit jeg søgte mellem Stjernechore
Paa Fantasiens lette Flugt forvoven,
Imens min Harpe svæved over Skoven
Fra Skyen ned, bedækt med Sørgeflore —
Hvad høit jeg søgte, medens Syner foere
Forbi min Sjel, liig Skyer over Voven,
Hvad var det dog jeg søgte hist foroven?
Mon Rose? Lille? Aster? Ridderspore?
Hvad heller Blomst, som Himlens høie Sphære
Frembringer kun, og Jorden selv maa savne?
Og hvilket Navn mon Blomsten skulde bære?
Den Blomst saa sjelden som de hvide Ravne?
O jeg har seet den — vilde min den være,
Den har ei eet, men tusind Elskovsnavne!