Bryd ud paa Englevinger af mit Hjerte,
O, Kierlighed! som der saa trolig bygger!
Staa for mit Øie klar blandt Nattens Skygger,
Staa som en Lysets Aand med Rosens Hjerte,
Staa som en Helgen Synden at forfærde;
Den vilde Synd, som sig med Blomster smykker,
Og frister mig og dybt min Aand nedtrykker;
Berøv mig Syndens Lyst — fri for dens Smerte.
Ja, hulde Kierlighed! paa Englevinger
Svæv for mit Øie stedse frem paa Jorden,
At frelst ved dig min Sjel sig hjemad svinger.
Ak! naar jeg da er og en Engel vorden,
En Seierssang jeg dig ved Harpen bringer —
Dig prise Øst og Vest og Syd og Norden!