Knud Lyne Rahbek (1760–1830)

Ven! som fortolked’ Melpomenes Savn,

Iil! iil! hun kalder Dig det at oprette.

Og til Din ædle Tinding vil hun flette

En Krands, liig den, som hædrer Samsøes Navn.

Naar Themis’s Fieldvei trætter Dig at vandre,

Udhviil Dig blidt ved Hippocrenes Væld;

Drik flittelig deraf — det lader vel,

At Eeg og Laurus grønnes blandt hverandre,

O! saa var og min Drøm i bedre Tiid —

Saa mangen gylden Drøm med hine Dage flyde,

Dog synes stundum mig min Aften mere bliid,

Naar jeg mig nægtet Krands seer Venners Tinding pryde.