Tutti.
Hvad var alle Jordens Glæder
Uden dig, o Harmonie?
Held enhver, som dig tilbeder!
Held os, dig tilbede vi.
Solo.
Fløitens Sølvlyd, yndigst rørte Strænge
Alt — til Samlyd — til hinanden trænge;
Frydløs trætter monotonisk Klang.
Harmonie, du bød i ordnet Blanden
Reene Toner vexle med hinanden,
Da først blev Musik og ædel Sang.
Tutti.
Hvad var alle Kunstens Glæder
Uden dig, o Harmonie?
Held enhver, som dig tilbeder,
Held os, dig tilbede vi.
Solo.
Som i Sang, saa er i alt paa Jorden
Harmonie, din Virkning Lov og Orden,
Fryd og Ynde følge dine Fjed.
O, men enten hviler alt i Slummer,
Eller Kaadhed buldrer, Mismod brummer,
Hvor dit Septer ei udbredte Fred.
Tutti.
Hvad var Jordens Held og Hæder
Uden dig, o Harmonie?
Held hvert Folk, som dig tilbeder,
Held os, dig tilbede vi!
Solo.
Kun, hvor du anfører, og foreener
Alle’ Huldgudinder og Camener,
Ikkun der de fæste varigt Hiem;
Ja, hvor dine Rosenbaand omslynge
Alle alle Dyders favre Klynge,
Ikkun der de trivsom blomstre frem.
Tutti.
Hvad var selve Dydens Glæder
Uden dig, o Harmonie?
Held enhver, som dig tilbeder!
Held os, dig tilbede vi!
Solo.
Selv Naturen dine Love hylder
Prægtig Samlyd, kiæk Afvexling fylder
Altings evig ædel skiønne Gang.
Skovens Qvad, men ogsaa Storm og Torden,
Alt er Skiønhed, Nyhed, Held, og Orden,
Alt melodisk og harmonisk Sang.
Tutti.
Hvad var selv Naturens Glæder
Uden dig, o Harmonie?
Held enhver, som dig tilbeder!
Held os, dig tilbede vi.
Solo.
Dødelige! hører, føler, fatter,
Harmonie, Algodheds beste Datter,
Ordned’ alt til Samlyd paa vor Jord.
Fryd og Møie, Tordner og Favoner,
Alt — o alt — er væsentlige Toner
I det fælles store Jubelchor.
Tutti.
Hvad er alle Livets Glæder
Uden dig, o Harmonie?
Held hver den, som dig tilbeder!
Held os, dig tilbede vi.
Solo.
Held, o Held hver den, hvis Siæl fornemmer
Fylden af hint Chors fordeelte Stemmer,
Og forøger selv dets Samqvads Lyd!
Vee den døve Usling, som forvilder,
Som ved daarlig Mislyds Sklinger spilder
Dets foreente Virkning, Held og Fryd.
Tutti.
Moder til al Jordens Glæder,
Evig blide Harmonie!
Held enhver, som dig tilbeder!
Held os, dig tilbede vi!
Pram.
