Det bliver sagtens den sidste Gang,
at „Viser og Vers” i Bundt jeg binder,
og sender dem ud til Mænd og Kvinder,
der elske som jeg vor bølgende Vang,
vort mødrene Maal og Fædrenes Minder.
Men dersom den store Mængde finder
i Nutidens Guldalder fattig min Sang,
saa veed jeg dog Een, den kan glæde og røre,
Hende skal denne Bog tilhøre.