Smaa Fioler, o hvor sødt,
Mellem Græsset ungt og blødt,
Frem I blaane!
Solen varmer Eders Luft,
Vemod suger Eders Duft
Af den blege Maane.
Tæt I ved hverandre staae,
Rødmen i det stærke Blaa
Mat henviger.
Herlig i den unge Lund
Spætter I den grønne Bund,
Vinker Dalens Piger.
O men koldt er spæde Straa!
Sammenklynget tæt I staae;
Hvor I skjælve!
Magtesløst paa frosne Muld
Vil sig Urten medynksfuld
Luunt om Eder hvælve.
Smaa Fioler! nej, o nej,
Grumme Storm skal længer ej
Jer nedtynge.
Her I ej skal staae forladt;
Hurtig om min Emmas Hat
Vil jeg Eder slynge!
Om den lysegule Bund
I en yndig Krans saa rund
Eder bøje!
O hvor vil det svage Skin
Hæve hendes Purpurkind
Og det sorte Øje!