Ved Indvielsen af Kronprins Frederik og Kronprinsesse Louises Asyl i Ordrup
14. Aug. 1894.
14. Aug. 1894.
I
Der lyder over Jord et Kald:
Værn de umyndige Sjæle,
værn dem, der staar saa let for Fald,
og dem, der trædes med Hæle!
Hæv Barnets Hage med din Haand,
se i det klare Øje
og lad din Aand med Barnets Aand
til Frænde-Favntag sig bøje!
I Barnets Bryst du høre vil Klange,
vidunderlig danned’,
et fint og klingert Klokkespil
med Mislydstoner iblandet,
med tusind Varslers Vekselklang,
mærket af Drift og Nemme
— her er en Gerning for din Trang:
de fine Klokker at stemme.
Mod Harmoni gaar Barnets Krav,
Hjemmenes lønlige Drømme.
Om hvert et Suk, hver Mislyd tav,
— hvor vilde Jubelen strømme!
Kan lidt du lette andres Gang,
lede mod Lykkens Tinder,
des bedre Harmoni og Klang
dit eget Klokkespil vinder.
II
Bliv et Hjem, du lyse Bo,
hvor den unge Skares
glade, lyse Barnetro
kan for Sot bevares!
Prent i Hjertet Runer ind,
som til Arnen binder!
Bliv et Hjem for karske Sind
og for røde Kinder!
Slot og Vraa vil for dit Kuld
tit i Bønner mødes,
naar af Morgenrødens Guld
dine Ruder glødes.
Bliv et Fristed, hvor de smaa
kan sig lige ranke,
hvor hver lille Sjæl kan naa
det, som var Guds Tanke!