Nu rider Solen til Vesterland
med gylden Hjælm og med Flammespyd,
saa rider vi to, min Søn, mod Syd
langt bort over Bjærge og Dale,
didhen, hvor Stenene tale; —
derned, derned, hvor Vindenes Sprog
fortæller om Ting i Historiens Bog,
som vi to har læst men vil læse paany, —
— til Rom, til den hellige By!
I Aften vi under os intet Hvil,
vi rider af Sted de Hundrede Mil,
saa stærkt, at ingen kan se os,
og intet ondt kan ske os.
Moder kalder — vi vender os om
og raaber Farvel og vinker!
Og Have under os blinker.
Og Floder under os snor sig.
Og Bjærge under os kror sig.
Dér løber den Vej, vi én Gang kom!
Min Dreng —
og dér er Rom!
Nu blotter vi vort Hoved,
som Tusinder før os har gjort,
naar de gik ind ad denne Port:
— I Rom! Gud være lovet!
Saa store Mænd har vandret her,
de drog hertil fra fjern og nær,
fra Hjem, fra Slægt og Venner;
fra Nordens Kulde kom de hid
at søge Sol en stakket Tid;
fra Øst de kom, fra Vest de kom,
Alverdens Veje randt mod Rom!
Mod Rom!
Hvor har det runget
forjættende fra Slægt til Slægt!
Snart lød det tusindtunget
af Pilgrimsskarer sjunget,
snart fra en enlig Drømmers Mund
som en vemodig Hvisken kun!
Og du og jeg, hvor har vi tidt,
naar her var mørke Dage,
i vore Tanker ønsket os
mod Rom, mod Rom at drage!
Nuvel, saa lad os tage
hinandens Haand og vandre ind
i Byen med beredte Sind
og fryde os
og tyde os
hvert Bud, den har at byde os.
Der taler mer end tusind Aar
fra dette Støv, hvorpaa vi gaar;
hvo ved, om i dets tørre Smuds
ej findes Smuld af Romulus!
Thi Støvet er det sikre Sted,
hvor alt, som lever, synker ned;
selv den, som ejed Kejserkaar,
den samme Stodderlod han faar:
at vejres hen som Støv en Dag
for Vindens lunefulde Jag.
Det vil vi ikke tænke paa,
men trøstigt gennem Gaden gaa
og over Livet glæde os,
saa langt det vil tilstede os;
lad saa en anden Slægt en Gang
som Støv i Støvet træde os!
Først smager vi den søde Vin.
Saa vandrer vi til Palatin,
hvor Cæsars Mure knejser
i stor og stolt Ruin.
Nu bor der ingen Kejser!
Forsvunden er den gyldne Pragt
som Cæsar selv og Cæsars Magt,
men Regn og Sol og Vejr og Vind
de løber evigt ud og ind,
som om de hørte hjemme!
Tidt lyder det ved Midnatstid,
som var det Nero’s Stemme,
der flakked hid og did!
Ja, Nero!
Det var her, han stod
en Nat og saa foran sin Fod
et Flammehav, et Ocean
af Ild, der blodigt brændte.
Han hørte, Børn og Kvinder skreg;
men skadefro
hans Øjne lo,
mens Røgens sorte Søjler steg:
det var hans egen Haand, som Ilden tændte!
Og Riger skælved for hans Bud,
og Nero troede, han var Gud! — —
— Min Dreng, det hændte tidt i Rom,
og andre Steder Verden om,
at den, hvis Hoved Kronen bar,
halvt var Forbryder, halvt en Nar
men helt sin Magt uværdig!
Ja, det kan endnu ofte ske,
og du vil daglig faa at se,
hvor meget Liv og Lykke gaar tilspilde,
fordi de, som har Magten, handler ilde!
Se dig omkring her, hvor vi gaar:
Saa mange mørke Minder staar
og truer;
men højest over alle naar
dog Collossæums Buer!
De gaber vidt og vældigt dér
og vidner om et Blodbegær,
som hører svundne Tider til,
men driver dog hver Dag sit Spil!
Derinde paa det gule Grus
paa Liv og Død blev kæmpet;
de faldnes Skrig blev dæmpet
af Bifaldsstormens Brus.
O, dette Blod, saa dyrebart,
har Menneskene aldrig spart;
den stærke slog den svage ned,
saa tidt det lod sig gøre.
— Den, som forstaar at høre,
han faar om sligt Besked!
Men kom, saa vil vi vende os
fra denne Blodbeskuen
og gennem Titusbuen
hen over Forum gaa!
Se, disse Fliser, graastensgraa,
som du og jeg nu træder paa,
dem har forsvundne Slægter slidt,
og Legioners tunge Skridt
har genlydt tidt,
naar de ad Via sacra kom
med Sejr igen til Rom!
Ja, Rom!
Hvem vandred ikke her!
De drog hertil fra fjern og nær,
fra Hjem, fra Slægt og Venner.
Her vandred Michel-Angelo
og Rafaël, de største to.
Og han, hvem bedst vi kender:
her vandt han dybt i Bjærget ind
og hented Jasons gyldne Skind!
Og her har Goethe gaaet
og grublet — og forstaaet!
Forstaa, min Dreng, lær at forstaa!
Saa kan igennem Rom du gaa
og læse der om Liv og Død,
om Kamp og Sejr, om Magt og Nød
alt, hvad din Sjæl kan ønske sig at vide — —
Forstaa, min Dreng, lær at forstaa i Tide!
