De grønne Blade blir gule —
Stormene river
Maaned efter Maaned —
Gul-røde Blade klamrer sig til sorte Grene —
Langsomt vrider Regnen Stilkene løse —
Saften staar stille i Roden —
Under jagende Himmel
sover Mulden sin Hvile —
grønne Menneskehjærter sortner —
Menneskenes Storme blødende nærmer sig —
Forvirrings Regn siver Nat og Dag —
Hjærtets Love mørner —
Efteraars straalende Pragt
vandrer i døde Kolonner
gennem Menneskenes Byer —
— Solen er fjernest nu —
