Naar Foraarssolen mildt, med Hænder blide,
Har løftet Sneens Lin, naar Havens Gange
Gjenlyde høit af klare Fuglesange,
Staaer Æbletræet smykt med Blomster hvide.
Men Blomsten falder af ved Sommertide,
Og bittert gjennem Aarerne de trange
Gaae Livets Safter, Grenen skjælver bange —
Da bryde gyldne Frugter af dens Side.
Min Elskovs Træ stod først i Foraarsstunden
Med Blomster smykket, duftende i Lunden,
Og Fuglesange høit fra Kronen løde.
Men Blomsterne faldt af, og Træets Aarer
Høit svulme nu med skjulte, bittre Taarer:
Naar kommer Frugten vel, den gyldne, søde?