Takots Sang
Af Skuespillet »Faraos Ring«.
Af Skuespillet »Faraos Ring«.
Det var i den tidlige Morgenstund,
Før Horus steg over Lande,
Jeg gik i min Faders Palmelund,
Dugdraaber faldt paa min Pande.
Da mødte jeg En, jeg aldrig skued;
Som Isisstjernen hans Øie lued,
Han bøied sig ydmyg til Jord og bad:
Skjænk mig en Blomst af din Have!
Jeg smiled og søgte, men fandt kun et Blad,
Det fik han til Gave.
Det var i den glødende Middagsstund,
Jeg sad i Platanens Skygge;
Solguden talte med gylden Mund
Flammende Ord om Lykke.
Da stod han for mig med Smiil i Øiet,
Den Green, der skygged, han sagte bøied,
Han lagde sin Haand paa min og bad:
Skjænk mig en Blomst af din Have!
Jeg rødmed og søgte, en Knop kun der sad,
Den fik han til Gave.
Det var i den sildige Aftenstund,
Jeg stod ved de hellige Vande;
Guldbaaden bar over Himlens Grund
Sjæle til Livets Strande.
Da skued jeg ham, paa hvem jeg tænkte,
Med Magt mit Blod sig til Hjertet trængte,
Han favned mig dristig og bad som nys:
Skjænk mig en Blomst af din Have!
Jeg skjælved og søgte, men fandt kun et Kys,
Det fik han til Gave.