Takots SangAf Skuespillet »Faraos Ring«.Det var i den tidlige Morgenstund,Før Horus steg over Lande,Jeg gik i min Faders Palmelund,Dugdraaber faldt paa min Pande.Da mødte jeg En, jeg aldrig skued;Som Isisstjernen hans Øie lued,Han bøied sig ydmyg til Jord og bad:Skjænk mig en Blomst af din Have!Jeg smiled og søgte, men fandt kun et Blad, Det fik han til Gave.Det var i den glødende Middagsstund,Jeg sad i Platanens Skygge;Solguden talte med gylden MundFlammende Ord om Lykke.Da stod han for mig med Smiil i Øiet,Den Green, der skygged, han sagte bøied,Han lagde sin Haand paa min og bad:Skjænk mig en Blomst af din Have!Jeg rødmed og søgte, en Knop kun der sad, Den fik han til Gave.Det var i den sildige Aftenstund,Jeg stod ved de hellige Vande;Guldbaaden bar over Himlens GrundSjæle til Livets Strande.Da skued jeg ham, paa hvem jeg tænkte,Med Magt mit Blod sig til Hjertet trængte,Han favned mig dristig og bad som nys:Skjænk mig en Blomst af din Have!Jeg skjælved og søgte, men fandt kun et Kys, Det fik han til Gave.