Attende Sang
Ruffere, Forførere, Smigrere.
Ruffere, Forførere, Smigrere.
Der er et Sted i Helvede, dets Navn er
Sorgkielderne; af Steen er Alt dernede,
Jernfarvet, som den Kreds, der Stedet favner.
Og just i Midten af hiin Mark, den lede,
Et Svælg der gaber, bredt, med dybe Bunde;
For det skal paa sit Sted jeg giøre Rede.
Rund er den Ring, der levnes nu saalunde
Fra Svælget til de høie Skrænters Tue,
Og i ti Dale dele sig dens Grunde.
Fast ligesom de Steder er at skue,
Hvor om en Fæstning fleer og flere Grave
Til Værn for Murene sig snoe i Bue:
Et saadant Billed hine Dybder gave.
Og retsom Borgerne fra deres Halle
Til Gravens anden Bred smaa Broer have:
Saa løbe her fra Skrænten Klipper smalle,
Der Dæmninger og Grave giennemskære,
Til Svælget stopper dem og samler alle.
Her stande vi, da stegne ned vi ere
Af Geryons Ryg; mod Venstre gaaer min Fører,
Bagefter ham mig mine Fødder bære.
Tilhøire nye Jammerskrig jeg hører,
Jeg nye Bødler seer, ny Kval og Plage,
Som i den første Kielder trindt sig rører.
De nøgne Syndere langs Bunden drage,
De halve mod os deres Aasyn dreie,
De halve med, men længer Skridt de tage:
Paa samme Viis, som Romerne nu pleie
At lade Folkemassen over Spange
Saa mens imod Castellet vendt, de Mange
Op til San Pietro paa een Side toge,
De paa den anden imod Bierget gange.
Og her og hist hornede Diævle joge
Med store Svøber blandt de sorte Stene,
Og bagfra grusomt Synderne de sloge.
Ei, hvor de Usle løfted deres Bene
Alt ved det første Slag og vented ikke
Eet eller to endnu af Svøbens Grene!
Som saa jeg gik, paa En faldt mine Blikke,
Og flux jeg mæled, da jeg ham saae drage:
Ham har jeg skuet før, med andre Skikke.
Jeg stod, for ham i Øiesyn at tage,
Og Skialden huldt mig i at standse føied,
Og tillod mig at vandre lidt tilbage.
Hiin pidskede Synder troede, naar han bøied
Sit Ansigt, var han skiult det baaded ringe!
Jeg sagde: Du, som slaaer mod Jorden Øiet!
Hvis dine Træk ei falskelig mig svige,
Men hvad kan til saa bedsk en Kval dig tvinge?
Og han: "Heel nødigen vil jeg det sige,
"Men mægtigt mig din klare Stemme rørte,
"Der minder om den gamle Verdens Rige.
"Han, som den fagre Ghisola forførte,
"Saa hun til Grevens Villie gav sit Minde,
"Var mig — hvordan saa dette Sagn du hørte.
"Men fra Bologna græde Fleer herinde,
"End jeg; ja viid, Saamange her sig fiæle,
"Og vil du have Vidner, som det røbe,
"Da kom ihu kun vore gierrige Siæle."
Som saa han taled, ramte med sin Svøbe
En Diævel ham og skreg til den Forsagte:
"Bort Ruffer! her ei Kvinder er at kiøbe!"
Jeg naaede nu min Fører, og os bragte
Snart nogle Skridt et Sted hen, hvor vi funde,
At ud fra Skrænten sig en Klippe strakte.
Heel lettelig vi den bestige kunde;
Tilhøire saa, paa Klippens Ryg den brede,
Hvor Broen sig aabned under os dybt nede,
At giennem den de Pidskede kunde springe,
Min Fører sagde: "Stands! see, du kan lede
De Andres Blik op til dig, thi vi finge
Ei hine Usles Aasyn før at skue,
Fordi den samme Vei, som vi, de ginge."
Da see vi, høit fra Broens gamle Bue,
Ned paa den anden Flok, som mod os vælder,
Og hvem paa samme Maade Svøber true.
Jeg spørger ei, men selv min Mester melder:
"Seer du den Store, som forbi os farer,
Og i sin Kval slet ingen Taarer fælder?
Hvor kongeligt et Aasyn han bevarer!
Det Jason er, som tog ved Mod og Snille
Han over Lemnos kom, hvor nys de vilde,
Grusomme Kvinder havde Livet taget
Af deres Mænd; der vidste han at hilde
Af Kiærlighed blev den bedragne Kvinde,
Der havde før de Andre snildt bedraget.
Forladt og svanger efterlod han hende;
Slig Brøde nu slig Piinselsdom ham giver,
Og hævnet er Medea med herinde.
Hver Den, der sveg som han, her straffet bliver;
Men om den første Dal maa dette være
Dig nok, og om det Folk, den sønderriver."
Alt ved den anden Dæmning nu vi ere,
Som krydser Klippestien og Buen ender,
For paa sin Ryg den næste Bro at bære.
Der see vi nok en Slægt, som Suk udsender
Dybt i den anden Dal, med Snuden hvæser
Og slaaer sig selv heel ynkeligt med Hænder.
Paa Bredderne groer Skimmel, thi der blæser
Fra Dybet op en Dunst, som overtrækker
Alting, og ypper Kiv med Øine og Næser.
Saa huul er Bunden, at vort Øie strækker
Ei til at see, for op ad Broens Bue
Vi stige, hvor sig Klippen lodret rækker.
Der stod vi da, og fra den steile Tue
Saae jeg en Slægt dybt i en Mødding ligge,
Der var som Skarn af Mennesker at skue.
Mens nu jeg speided rundt med mine Blikke,
Stak En sit Hoved op, af Møg saa skiden,
At om han var en Klerk, da saaes det ikke.
Han raabte til mig: "Vil du Noget, siden
"Du seer paa mig, fremfor de andre Fæle?"
Og jeg: Hvis ret jeg mindes, før i Tiden
Jeg saae dig hist med tørre Lokker dvæle.
Thi seer paa dig jeg før paa hine Siæle.
Da slog sit Hoved han og skreg med Jammer:
"Den Smiger, som min Mund hist i det Høie
"Var fuld af, sænked mig i dette Kammer."
Min Fører mæled da: "See, du kan bøie
Dit Hoved fremad lidt, thi jeg vil gierne,
At Aasynet du skue skal ret nøie
Paa hiin uredte, hæslig skidne Terne,
Der, mens hun flaaer sig selv med Negle vaade,
Snart staaer, snart kryber sammen i det Fierne.
Sin Boler svared, da han spurgte: Kiære
Fortiener jeg din Gunst?
Lad saa vort Øie heraf mættet være!"