Jeg fyldte min Kop til Randen med en velperset Vin, men da jeg vilde til at drikke var min Kop tom, fordi Trækken fra Vinduet havde blæst Vinen paa Gulvet.
Naar det regner, er det fordi Vinden vælter de fulde Kopper for de udødelige Vismænd, der beruser sig paa Skyerne, oppe over Bjergene;
men Markernes Dugg og Flodernes Fugtighed, løftet af Solen, fylder paany Geniernes store Kopper.
Og der bliver Vin nok tilbage i Thu-fu’s Hus til, at jeg kan drikke igen, idet jeg digter Vers til Ære for Skønaanderne og for Kejser Ta-Ming.
