Den hvide Rim dækker fuldstændig Buskadserne; de ligne Kvinders pudrede Ansigter.
Jeg staar ved mit Vindue og ser ud i Haven, og jeg tænker, at Manden uden Kvinden er som en Blomst berøvet de grønne Blade.
Og for at bortjage den bitre Sørgmodighed, som tager mig fangen,
skriver jeg med mit Aandedræt min Tanke i den hvide Rim.
