Alting er koldt. Alting er trist.
Døsige Blade hænger fra Kvist.
Solen er borte, som straalede før,
Dagen er skjult af et skæmmende Slør,
en støvtæt, sivende Regn.
Taagerne fælder Taarer
over den døde Egn.
Du er jo rejst. Af Længselen hed
Solen og Dagen fulgte dit Fjed.
Derfor Naturen har klædt sig i graat,
derfor jeg sidder tilbage nu, blot
med det fattige Mindetegn.
Taagerne fælder Taarer
over den døde Egn.