Ekspressen gungrer gennem Jyllands Kløfter.
Jeg staar og nynner ved Kupéens Rude
om alt det kære flygtende derude,
mens Solen, rød, af Vejlefjord sig løfter.
Mit Blik fortaber sig i Bøgestammer,
i Eng og Kær, hvor Høet staar i Stakke,
i Tørveskær — i hver en lyngklædt Bakke
med Fyr og Gran og gule Gyvelflammer.
Der bølger Duft af Korn og Lyng i Vinden;
en Sødme gennemsiver mine Sanser,
mens Toget iler, Bøgeskove danser,
og Gensynsglæde blusser mig i Kinden.