Mokkebok — mokkebik — mokkebok — mokkebik —
Med min Elskede bag paa den røde Motor
gaar det strygende op over Kimbrernes Jord,
saa Bankerne under os gynger,
saa Poplerne fløjter og synger.
Mokkebok — mokkebik — mokkebok — mokkebik —
vi er gale af Længsel, af Sol og Musik,
besatte af Spændingen, Suset,
af femten Mils Farten beruset.
Da raaber du midt i vor vildeste Leg,
der staar en Betjent, som vil spærre vor Vej.
— Forbi — saa det støver og summer:
Helledud, han notered’ vort Nummer.
Saa lægger du Armene blødt om min Hals
og synger i Larmen en Ungarervals —
En Hund! og du fatter om Stolen —
og skyder et Skud med Pistolen.
Vi er vilde af Ungdom og Farver og Fest,
vi rummer al Livets fortættede Blæst —
vi er drukne af Lys — vi er svimle:
Oh, gid vi dog nu maatte himle —
Mokkebok — mokkebik — mokkebok — mokkebik.