Det svære Korn mod Jorden Axet tynger;
See! kommen er den, Høstens skjønne Tid!
Den glade Landmand lønnet seer sin Flid,
og ved sin Agers gyldne Rigdom synger.
De tunge Neeg han fører nu til Huus;
og rundt om feires Høstens muntre Feste;
man Ung og Gammel seer hinanden gjæste;
der dandses, synges ved det fyldte Kruus.
Fra Kirken hist, hør, Jubelhymnen toner;
af Ax og Blomster Altret smykket er.
Med festlig Jubels Andagt priser Hver
Algodheds Gud, som Haabet kjærlig kroner!