Jeg vil være ene, ikke tale,
bare ligge stille, halvt i Dvale,
hvile
under Damhussøens Pile,
nynne
paa en selvgjort, velgjort Melodi:
Sommeren skal være helt deri.
— — — —
Den skal være lys som denne Luft,
den skal rumme i sig denne Duft
af det unge Græs og Tjørnens Skum
og Syrener — samle i een Sum
Dagens Farve, Duft og muntre Lyd:
Cykleklokker, Kvidren, Barnefryd.
— Det er bare Nynnen — ikke Sang,
derfor bliver slentrende dens Gang,
derfor flagrer Rytmen ud og ind
som den lunefulde Sommervind
og som Rytmen i mit eget Sind.
— — — —
Der skal være i
denne Melodi
Stiens muntre Liv,
Søens svaje Siv,
slanke Pigeben
og en blaa Syren,
Løvetandens Fnug
og den Gedebuk,
der fra Grøftens Kant
bræger i Diskant,
to der paa en Skrænt,
skønt af Nælder brændt,
sammen finder Lykken,
hvilende i Skyggen
af en gammel Tjørn.
Kaade Pigebørn
og en Flok Cyklister,
hvide Solildsgnister,
Søens blanke Blaa
med smaa Bølger paa
og en Vildand fulgt af sine Smaa.
Villahavens Flag
og det røde Tag,
Grammofonens Skrat
og en broget Kat,
Aspens stille Skjælv,
Himlens blegblaa Hvælv
— alt skal rummes i
denne Melodi,
nynnet ved den muntre Sommersti.