Marc Kalckar (1881–1946)
KALCKAR, MARC, Student fra Nørrebros Latin- og Realskole 1900. Cand. polit. 1906, siden 1908 Fuldmægtig under Frederiksberg Kommune (gift 1908 med Alma, f. Schach Schou, død 1923). Født 29. November 1881. Søn af Boghandler Simon Kalckar og Hustru Olga, f. Oettinger. Født i København L. Købmagergade 64, elsker derfor Kultorvet, Landemærket, Hauserplads, Rundetaarn og Regensen. Omplantedes i mit 15. Aar til Frederiksberg, der i mange Aar føltes af mig som Udland. Har gaaet i de fleste københavnske Skoler (v. Westen, de Brockske Handelsskoler, Mariboes Skole, Lyceum, Nørrebros Latin- og Realskole). Blev ikke smidt ud af nogen af dem og mindes dem alle med Venlighed. Herfra undtages dog de Brockske Handelsskoler, hvor Dr. Vilhelm Andersen og Dr. Moltesen var Lyspunkterne, medens derimod Dr. H. L. Møller var Skolebestyrer. Har aldrig været noget Sted i Verden uden at træffe en Skolekammerat. Student 1900. Strax Medlem af Studentersamfundet, hvor jeg ved Rusgildet bragte Russens Hilsen. Blev ved den Lejlighed klappet anerkendende paa Skulderen af Peter Nansen. Har ikke forfulgt min oratoriske Succes. Begyndte at studere Sprog, gik siden over til Statsvidenskab og blev cand. polit, med en net 1. Karakter 1906. Opgav hurtigt den videnskabelige Vej og gik over til Embedsvirksomhed: Københavns Skattedirektorat 1907, Sekretær hos Kommunaldirektøren paa Frederiksberg 1908. Avancerede relativt hurtigt til de næsthøjeste Stillinger. Var under de vanskelige Aar Leder af de Frederiksbergske Huslejenævns Kontor og gjorde i ca. 4 Aar et slidsomt Arbejde, som man af Frygt for at jeg skulde ødelægge mit Helbred, og min Arbejdskraft derved unddrages Kommunen, efter Henstilling fra Grundejerorganisationerne fritog mig for. Gik derefter atter over i den mindre brydsomme, men overordentlig betydningsfulde Stilling som Fuldmægtig i Kommunens Sekretariat. Har siden ved Omordningen af Udenrigsministeriet søgt Stilling indenfor Diplomatiet, der menes at være mit egentlige Felt, men foreløbig uden Resultat. Anvender den ringe Tid, min kommunale Virksomhed levner mig, til min Virksomhed som Mellemmand mellem de store udenlandske Teaterforlag og de skandinaviske Teatre. Har haft den Tilfredsstillelse at skaffe de sidstnævnte ikke faa kunstneriske og økonomiske Successer paa henholdsvis gode og daarlige Stykker. Har selv foretaget adskillige Oversættelser og tvunget Teaterdirektørerne til at benytte dem. Literær Virksomhed iøvrigt: Manufakturhandlerforeningens Jubilæumsskrift (i Samarbejde med Kontorchef N. Hertel Wulff), Kroniker om Huslejelovgivning, Afhandlinger om Pensionsspørgsmaal, Skattemærker etc., et Skuespil: Unge Talenter, opført i Studentersamfundet 1902, hvor det opnaaede en betydelig og fortjent Fiasko. Under et Pseudonym, der rummer Mulighed for Forveksling med betydeligere Lyrikere en Række Digte i forskellige Ugeblade, væsentlig af filosofisk Indhold.
Har ingen Ordner eller andre Udmærkelsestegn, har ikke trods den Sagkundskab, jeg besidder paa adskillige Omraader, siddet i nogen Kommission, vilde gerne før jeg dør vælges til Mark- og Vejfredsmand eller, hvis dette ikke kan realiseres, være Ridder af Æreslegionen. (Portræt Side 180).
1881
Kalckar født.
1882
Danmarks første telefoncentral med 22 abonnenter.
P.S. Krøyer rejste til Skagen for første gang.
1884
Christiansborg brænder.
Dagbladet Politiken udkommer første gang.
1888

Hip, hip, hurra! Kunstnerfest på Skagen, 1888, olie på lærred, 134,5 × 165,5 cm. Göteborgs konstmuseum.
1890
1901
Systemskiftet. Venstre overtager magten i Danmark efter at have været i flertal i folketinget siden 1872.
Engelske Dronning Victoria dør — Edward VII krones.
Per Lange født.
1903
Danmarks første biograf åbner i København.
Brødrene Wrights første flyvning.
1905
Einsteins første relativitetsteori.
1906
Ellehammer flyver.
Frederik VIII (1843–1912) udråbes til konge.
Nordisk Film grundlægges.
1910
Rigshospitalet indvies.
1912
Metersystemet træder i kraft.
Titanic synker.
1914
Første verdenskrig (1914–18) bryder ud.
1915
Danske kvinder får stemmeret.
1916

Slaget ved Somme.
1918
Første verdenskrig ender.
1919
Folkeforbundet stiftes ved Versailletraktaten.
1920
Det nordlige Sønderjylland genforenes med Danmark efter en folkestemning.
1922
Mussolini tager magten i Italien.
1923
Hitler forsøger kup i München.
1925
Statsradiofonien grundlægges i Danmark.
1926

Kalckar: Om Kvindesjæle.
1928
Disney introducerer Mickey Mouse.
1929
Den amerikanske børs bryder sammen.
1933
Adolf Hitler kommer til magten i Tyskland.
1936
Den spanske borgerkrig (1936–39) bryder ud.
1939
Tyskland invaderer Polen og indleder anden verdenskrig.
1940
Tyskerne invaderer Danmark.
1944
Verdensbanken oprettet.
Kaj Munk død.
1945
De Forenede Nationer stiftes.
1946
Kalckar død.