Dersom Du hos mig var død,
skulde ved Din Baare
ingen Glæde være sød
som min Sorg og Taare.
Lille Pige, hvid og fin
som en Blomst i Haven,
da var Du for evigt min,
bare gemt i Graven.
Lille Pige, fin og hvid,
Sorg var let at bære,
naar en yndig Ventetid
Livet vilde være.
Men, naar man nu lægger Dig
i de hvide Klæder,
andre Hænder dækker Dig,
andre Hjerter græder.