Og jeg fik det første Brev,
lille Grete til mig skrev;
da det kom, jeg vidste:
jeg skal Grete miste.
Jeg tør aldrig se det mer
— ofte jeg det for mig ser —
aldrig skal jeg glemme
Brevets bange Stemme:
Jeg har altid elsket Dig —
fra den Nat, Du elsked mig,
blev mit Liv kun Klage —
ingen Vej tilbage —
Hvis jeg sagde ren Besked,
saa fortvivlende jeg ved,
at Du vilde slaa mig,
aldrig mer forstaa mig —,
Aldrig mere se Dig glad,
bare stum og kold af Had,
bare onde Blikke —
ak, jeg kan det ikke.
Lykken var saa rig og kort,
jeg maa bort, jeg rejser bort;
Du maa aldrig søge — — —