»Der kom tre Grever sejlende —«
er hendes bedste Sang;
den synger Rosa ofte
og tænker sig hver Gang
den yngste Greve komme,
naar hun er blevet stor —
for han er aller dejligst
af alle her paa Jord.
Violas Stemme skratter,
og »Lylle« altid ler,
at Mary lidet fatter,
er noget, alle ser;
men Rosas blide Stemme
er mørk som hendes Haar
og fjern som hendes Øjne,
der sært til Hjertet gaar.
Det er som om de spørger,
langt mere end de ser,
det er som om de sørger,
skønt hendes Læber ler;
og tit har nogen standset
og sagt som med et Suk
— naar Vejens Ungdom dansed —
»Hvor er den Pige smuk —«
Selv Konerne, der kommer
fra Køkken og fra Gaard
og i forpjusket Klynge
hos Liremanden staar,
kan stundom glemme Vævet
af Sladder, som de spandt,
og hviske — mens han nikker,
den gamle Musikant —:
Rosa er sød — ikkesandt —