Hvor skal jeg faae min Moder fat?
O Moder! kom og see,
Hvad jeg har fundet for en Skat
I Træet hængende;
En Rede fuld af Unger smaa
Naar jeg den ikkun ned kan faae.
O! jeg vil gierne krybe op,
Hvis Du ei bliver vred,
I Træets høie — høie Top
For at faae Reden ned.
O kiære Moder! siig et Ja!
I Træet strax jeg sidder da.
„Nu vel! jeg maae vel føie Dig,“
Gienlød hans Moders Svar.
Snart klavrer han — et Egern liig —
Indtil han Reden har;
Saa lister han sig ned igien
Og iler til sin Moder hen.
„Hvad!“ raaber hun „hvad maae jeg see
„Paa disse stakkels Smaae?
„De hungre, fryse alle tre;
„Har ingen Klæder paa.
„Du rev dem fra et Moderbryst —
„Blot for en vild barnagtig Lyst.“
Seer Du den Fugl, som sidder hist
Og synger sørgelig,
Derhenne paa den lille Qvist?
O Gustav! troe kun mig!
O! hvis Du kunde ham forstaae!
Han klager vist for sine Smaae.
Og hører Du de vilde Skrig? —
Det er vist Moderen!
Hun ligesom vil bede Dig:
„Giv Reden mig igien!“
Betænk, at Gud forbarmer sig;
Forbarm Dig ogsaa over mig.“
Med Taarer paa den røde Kind,
Den lille Dreng udbrød:
„Vær atter freidig i Jert Sind!
„Jeg ender eders Nød;
„Thi det var mig, som virked den;
„Der har I eders Smaae igien.“