VenskabTilegnet Jomfru L. Grabmann.En hellig Stierne tindrer for vort ØieOg straaler lyst paa Livets dunkle Vei;Det er en Gnist fra Flammen i det HøieSom varmer blidelig, men brænder ei.Naar Lykken venlig sees til os at smile,Den som en Engel ved vor Side gaaer;Naar Hjertet rammes dybt af Modgangs Pile,Huldt læger den det dødelige Saar.Ja, Venskab er den Blomst fra Edens Have,Som ei i Skiæbnens Vinterstorm gaaer ud;Det er den varigste, den bedste Gave,Som Støvet modtog af en naadig Gud!Ukiendt med hine vilde Lidenskaber,Der blusse høit — og snart derpaa forgaaer;Dens Ynde og dens Styrke ei sig taber,Men vinde begge mere Aar for Aar.I Livets Blomstervaar dens bly KiermindeFordunkles let af Elskovs Rosenkrands;Men Tiden byder Roserne at svinde,Og da — da funkler den i Himmelglands.Naar matte Olding støtter sig ved Staven,Den krandser end de sølverhvide Haar;Den blomstrer sørgende men tro paa Graven,Naar brustne Hjerte ikke længer slaaer.Den spirer frem af Agtelse for Dyden,Og selve er den Dydens bedste Løn;Liig Sølverbækken, som ustandset flyder,Med sagte Vover henad Engen grøn.Saa er dens Løb; ei vilde Storme bruserDybt i dens Grund; dens sagte BølgegangSødt vugger Hjertet, skiøndt den ei beruser;Den stiller rene Siæles fromme Trang.Den findes overalt i hver en Zone;Den bindes ei til Kiøn og ei til Kaar;Den er en Ædelsteen i Fyrstens Krone,Som straaler klart igiennem Seklers Aar;Den er en Lægedrik naar Tungen sitrerAf Træthed, Tørst og Vee hos Betleren;En Straales Lys hans Skiæbnes Mulm oplynerOg Haabet trøster ham: Du fandt en Ven.Dog saare sielden er den Blomst at finde,Den qvæles tidt af Tiorn og Lyng og Krat,Den fromme Pilgrim søger den i BlindeOg troer at eie Livets bedste Skat.Men pludselig det skiønne Blomster visnerOg Tillid flyer fra den Bedragnes Bryst;Mistankens Vinterkuld hans Hjerte isnerOg dræber hver en Drift til Livets Lyst.Held Dydens Børn! hvis jordisk Venskab falmer,De eie end i Gud en trofast Ven.Det er en Krands af eviggrønne Palmer,Som aldrig nogensinde visner hen.Den grønnes kun i Haabets Dragt hernede,Et Fredens Billed her paa dunkle Jord;Men over Stiernerne — i EvighedenForvandlet den som Sølverlilie groer.