Jeg Brakken i Zions Stad forlod;
Saa lystelig sang mine Drenge.
Jeg bandt Sandalen under min Fod;
Paa Vandring var jeg saa længe.
Jeg kjøled min Pande i Kedrons Bæk;
Ved Libanon ei jeg hviled;
Fra Golgatha tumled jeg bort med Skræk —
Til Verdens Ende jeg iled.
Men hvor jeg flygter i Verden hen,
Mod Libanon seer jeg tilbage.
Hvert hundred Aar maa jeg did igjen
Og mindes de gamle Dage.
