Paa Veien gaaer jeg med Stav og Hund;
Forbi mig Vognene fare.
Skalmeien klinger i grønne Lund —
Ak! det var en Brudeskare.
Jeg ogsaa har været en Brudgom glad:
Jeg under dem vel den Glæde;
Fra Templet gik jeg i Zions Stad;
Jeg skreeg af Fryd i hvert Stræde.
I Skomagerbrakken jeg græd af Lyst:
Mig salved Fader og Moder;
Og Rachel trykte mig til sit Bryst;
Mig kroned Søster og Broder.
Vi sang i Brakken Eloahs Priis,
Og Glasset de sønderbrøde.
Ak! dengang var jeg i Paradiis —
I Pilatus’s Dage de døde.
