Jeg Sarons Rosenknop forlod;
Dog glemt var Rachel ei, skjøndt hun var liden;
Som Brud min Broders Enke for mig stod;
Men — Rachel stod i Tankens Slør ved Siden.
Rabbinen nævned Lovens Ord;
Min Broders Enke frygtsom til mig blinked.
Min Broders Enke smiled taus og vinked.
For Lovens Spot jeg takked sjelefro:
En større Lov var i vor Sjæl tilstede.
