Over Viinløvsalene steeg min Fod;
Jeg min Stav havde sat over Olietræernes Skove;
I Dybet henbrused Kisons hellige Flod;
Høit Thabors Fugle sang over Kedumims Vove.
Her toned Deborahs Seierssang:
Her priiste mit Folks Heltinde Zebaoths Seier;
Her Baraks Helterøst i Stjerne klang
Om Hedningens Hær, som Kisons Strømme bortfeier.
Mit Øie har skuet Thabors Glands —
Min Sjæl har sig frydet ved Jordens Deiligheds Krone:
I Forjættelsens Land hæver Bjergenes Bjerg sin Krands;
Paa vor Herligheds Bjerg straaler Guld fra Eloahs Throne.
Forneden blinke Søer og Hav;
Mellem grønnende Græsgange Jordan snoer sine Strømme.
Et Paradiisland Eloah Israel gav —
Ak! — Sky nu skjuler mit Thabor og Israels Drømme.
