Edelbert og Augustinus(en Legende.)Mægtig frem af Troen drevet,Korset i den fromme Haand,Øiet imod Himlen hævet,Og af Kraftens gode AandLønligt underfuldt omsvævet,Augustinus vandred om,Og forkyndte Christendom.Over Bierg og salten VoveHan blandt Hedninger omdrog,Lærte dem Guds Søn at love,Tyded dem hans Viisdoms Bog,Nu han kom til Bretlands Skove;Der i Mørkheds Ly han saae,Skumle Afgudstempler staae.Gudebilleder han skued,Hugne ud af sorte Steen,Blodbestænkte Altre luedMellem hvide Dødningbeen;Og han korsed sig og grued,Gik for Edelbert at staae,Og til Kongen taled saa:“Konge! vil du salig være,Dyrk den Gud, paa hvem jeg troer,Lad mig kynde Jesu Lære!Tag hans Kors, og hør hans Ord!Bedre Jorden kan undværeMaanens Straale, Solens Ild,End det Lys, jeg tænde vil.“Falske Guder, I tilbede,Som ei Siælen frelse kan,Jeg til ham vil Eder lede,Som alene er i StandTil at styrke og helbrede,Til at kalde Verdner frem,Og igien — at knuse dem.“Kongen studsede og svared:„Ei jeg kiender Eders Gud,Ei den Mand, som har forklaretEders Fædre Himlens Bud;Men er det Jer aabenbaret,Og nødvendigt til vor Ro,Hvorpaa skal vi Eder troe?Kan den Gud, om hvem du talerSom du kalder ene stor,Som du os saa mægtig maler,At i Himmel og paa JordHan fordømmer og husvaler,Kan han ei fra Himlen histSende os et Budskab vist?““Ei Du paa det Budskab vente!— Svared Augustinus fro —Det er kommet længst, — O! kiendteDu vor Christ, og vilde troeJordens Frelser, Guds Udsendte,lod Dig igiennem Tid og RumHerrens Evangelium.“„Hvordan skal din Christ jeg kiende?Aldrig jeg hans Aasyn saae;Hvorhen jeg vil Øiet vende,Seer jeg Mennesker kun staae,Og maa dig din Gud nu sende,At jeg ham tilbede skal,Hvad bekræfter mig dit Kald?Kan du mig et Tegn vel vise,Mægtig styrkende din Tro,Nu, saa skal din Gud jeg prise,Troe som du og vorde fro;Men kan ei din Magt bevise,At en Gud dig hid har sendt,Saa er her din Tale endt.““Konge! — svarede den Fromme —Salig hver, som seer og troer!Mere salig, hvo kan kommeTil Forvisning ved et Ord!Er dig Herrens Taler tomme,Er hans Røst ei sand og stærk,Troer Du intet Underværk.“„Christen! ti, — den Konge svarer —Menneskelig Kløgt formaaerAt udspænde Siælen Snarer,Helst naar selv den tvivlsom staaer;Hvor en Gud sig aabenbarer,Vil jeg see hans Guddoms Spor,Troer ei Menneskenes Ord.„Dine Fædre Dig oplærteTil at troe den døde Christ,Du det greb med barnligt Hierte,Og nu tykkes det dig vist;Mine Guders Flammer nærteMine Fædre førend jeg,Og jeg dem forlader ei.„Deres Billeder jeg skuerI den dunkle Offerlund,Tænder deres Alterluer,I den tause Midnatsstund,Naar for deres Harm jeg gruer,Knæler jeg for Altrets Fod,Og forsoner dem med Blod.„Du, som mine Guder hader,Du, som dem omstyrte vil,Fly! før deres Harm sig baderI dit Blod til Cymbelspil;Viid, naar atter du opladerLæben i min Kongehal,— Guderne Du offres skal!“Saa Kong Edelbert ham svared,Augustinus taus bortgik,Ei han Hedningen opklared,Gik med taarevædet Blik;Men i Natten aabenbaredSig for ham en Engel skiøn,Hvisked til ham sødt i Løn:„Augustinus! mistvivl ikke!Underfuldt er Herrens Raad;See! han maa sin Engel skikke,At berede dig din Daad:For de vilde Hedningblikke,Skal din Frelser træde frem,Og til Andagt smelte dem.„See! jeg har hans Aasyn malet,Som i Himlen jeg det saae,Andengang paa Jord neddalet,Skal i Farveglands han staae,Som han aanded, som han taledHisset i Gethsemane;Augustinus! vaagn, og see!“Englen taug, og var forsvunden,See! og det var Morgenrød;Augustinus, vakt af Blunden,Saae en Glædestaare flødNed paa Leiet — den var runden,Og det klare Øie saaeJesu Billed for sig staae,Himmelsk salig som han leved,Med det høie Guddomsblik,Som til Faderen sig hæved,Mens han Martyrgangen gik,Augustinus saae — og bæved“Du min Frelser!“ — brød han ud —Knæled — bad — og priste Gud.“Jeg Dig seer i Glands nedstige,Ei af menneskelig HaandStillet frem for Dødelige,Det kan kun en salig Aand,Englen kun, som i Guds RigeAasyn imod Aasyn saaeDig, vi blindt tilbede maae.“Med det underfulde BilledAugustinus vandred fro,For Kong Edelbert det stilled,Knæled, raabte: “see! og tro!“Kongen saae — en Taare trilled —Andagtsfuld han sank til Jord,“Herre! — sagde han — jeg troer.“Jeg har seet ham, jeg ham kiender:I min Drøm han for mig stod;End hans Glands mit Øie blender,Med det Blik han mig forlod,Saadan foldet var hans Hænder;Det er ham, jeg veed det vist,Vær mig naadig Jesu Christ!“Du, som mig hans Billed viser,Store, underfulde Mand!Salig jeg din Gud nu priser;Tolk ham i mit ganske Land!Viis os Himlens Paradiser!Før os i din Frelsers Favn,Før os did i Jesu Navn!“B. S. Ingemann.